lørdag den 31. marts 2012

venskab - retroindlæg

Min blog er jo gammel... altså, jeg bloggede rigtig meget igennem halvanden års tid og så stoppede jeg. Efter halvandet år startede jeg op igen, og ligesom jeg personligt havde udviklet mig og mine interesser, ligeledes udviklede bloggen sig naturligvis i samme retning.


Bloggen har samme adresse. Og alle de gamle indlæg ligger der naturligvis endnu :) Og i den forgangne uge faldt jeg over et indlæg fra 2008, hvor jeg gjorde mig tanker om venskab. Det var faktisk interessant at læse. Og ja, jeg har det stadig sådan med venskaber :)


Andre har også skrevet om venskaber fx lige her.


God lørdag!
Kh. Liv

fredag den 30. marts 2012

sko der giver genlyd...!

Faldt over disse sko fra Ecco i går. Måtte bare eje dem - de er som smør på mine fødder og en fryd for øjet!





torsdag den 29. marts 2012

farver & striber

Jeg er i gang med et større projekt. Som går ud på at få lidt farvelade og smukke sager til at forskønne en ellers halv-anonym oase, som vi ejer. 


Og min mening var, at lave bare eet blog-indlæg når det er færdigt. Men Ting Tar Tid... og altså også dette projekt. 


Derfor får i lige et lille sneak-peak nu:






søndag den 25. marts 2012

søvn blev der ikke meget af...

... men weekenden har til gengæld budt på meget andet:

  • masser af syprojekter
  • vasketøj
  • årets første campertur (inkl. overnatning)
  • lækkert resaturantbesøg
  • strøgtur i Nykøbing Mors
  • spontant besøg hos længe-siden-bekendt
  • rengøring
  • flere syprojekter
  • trætte og ømme muskler
  • vesterhavet
  • forårsvejr
  • ny cykel til datteren
  • bogudsalg
  • spontane gæster til aftensmad
  • færdiglæsning af bog
  • mails
  • kalaha og sorteper
  • og meget mere...
Når jeg læser ovenstående, kan jeg sagtens forstå, at der ikke var tid til søvn. Nå skidt. Det har været en supercool forårsweekend :)

Hvad har du lavet i weekenden?

fredag den 23. marts 2012

pudebetræk # 7

OMG! Nu har hun syet endnu et pudebetræk - og det endda i samme stil som alle de andre... Nånå. Men jeg kan altså ikke få nok :) og øvelse gør mester... eller noget! :)




Elsker bare at sætte farverne sammen 
- og så det friske forårspust i disse pudebetræk! Sorry :)

torsdag den 22. marts 2012

skopose til United Nude

Mine skønne United Nude skal have en skopose, så de ikke bliver ødelagt af at ligge i stakken med alle de andre sko og støvler (og ja, det er sådan det foregår her i hytten!). Så der er blevet syet lidt igen:





mandag den 19. marts 2012

Råwer højt og larmende velkommen til en ny uge! 

Det bliver en fantastisk uge. Kan i også mærke det? :)


søndag den 18. marts 2012

give away coming up...

Jeg går og samler sammen til en Give Away. Ved 50 faste læsere bliver den udloddet (49 for jeg ved at Ketty læser med, selvom hun ikke kan registrere sig som fast læser pga. pc-drilleri).


Det bliver en krea-kasse med forskellige materialer til kreative projekter.... 


Bare 8 faste læsere mere! :-)

lørdag den 17. marts 2012

bøder burde forbydes!

Jeg har fået en bøde! Og faktisk ikke bare een, men hele 2 bøder!
- arj men det er da ikke fair. Det drejer sig naturligvis om biblioteksbøder. Men... uanset hvad, så synes jeg bøder er dumme! Øv! (har ikke en gang fået læst endsige åbnet den ene af bøgerne).


tegneserie lånt herfra - klik på den for større billede

Grib Garnet


Strikkefestival i Silkeborg
14. - 17. juni 2012


fredag den 16. marts 2012

Zen-krusedulle: Ketty

Blev så glad tirsdag aften, da jeg så bla. Ketty's kommentar til min seneste stacking-kursedulle. Det gav mig inspiration til at lave denne krusedulle samme aften:


Hvis ikke du har været forbi Kettys Blog endnu, kan jeg anbefale det :)


For første gang har jeg prøvet at farvelægge en zen-krusedulle. Det er frisk, men jeg tror umiddelbart at jeg foretrækker dem i sort/hvid. Hvad synes du?

torsdag den 15. marts 2012

halsbetændelse & huskespil

Datteren har halsbetændelse, så dagen er gået med at lege, slappe af, spille og hygge. Yngstemand havde vi hjemme hos os hele dagen - så det var ekstra hygge! :)




Det lækre huskespil fra Unicef er for længe siden købt her.

du kan nå det endnu....

Jenny med bloggen Eyes of Jenny har sat en superlækker Give Away på højkant - og vinderen bliver udtrukket den 28. marts 2012. Skynd dig forbi og vær med.





onsdag den 14. marts 2012

ny pude til lænestolen

Det skulle egentlig være et hovedpudebetræk... men undervejs i processen, blev det istedet for en pude til lænestolen, så vi kan få lidt forårsfarver ind i stuen! Grønne nuancer på den ene side og gul/orange/lyserød på den anden...




tirsdag den 13. marts 2012

Zen-kruseduller vol. 2.0

Jeg har arbejdet videre med mine zen-kruseduller og pt. er jeg lidt bidt af 'stacking' genren. Her er fx en krusedulle fra i fredags:



mandag den 12. marts 2012

barselsgave til niece

Min niece skal føde ved planlagt kejsersnit i dag - og hun har fortalt at hun venter en dreng. Så jeg har forberedt denne hjemmegjorte barselsgave til hende og sønnike.



hjemmegjort kort

hjemmesyet betræk til babypude (inkl. pude)
2 hjemmestrikkede babyhuer str. 0-3 mndr og 3-6 mndr
hjemmestrikkede og -filtede uldfutter

stofsalg hos KirkeSjov

Kom tilfældigt forbi KirkeSjov's stofsalg, lige som hun lagde det ud... og begrænsningens kunst er jo svær. Så jeg har købt følgende pakker:




Jeg var heldig hurtig at få de 3 pakker jeg gerne ville. Og måske var der slet ikke rift om det, det forudsætter jeg vist bare... Men jeg ser i hvert fald frem til at modtage stoffet - og at sy nogle lækre ting af det. Spændende!

søndag den 11. marts 2012

lapper

Inspireret af Ellen Kathrines gå-på-mod i kommentarfeltet på dette indlæg, viser jeg her nogle af weekendens lapper. Faktisk var lige netop hullede knæ og for lange bukser, den oprindelige grund til at jeg investerede i min (brugte) symaskine.





Det er fedt at sy nye ting, eller at sy gamle ting om - at strikke og hækle og opdage nye metoder og fif. Men som Ellen Kathrine skriver, så er det bukser der skal lægges op og lappes og slige opgaver, som hober sig op. For det er ikke helt så sjovt... men skønt, når det er gjort!

lørdag den 10. marts 2012

hovedpudebetræk til yngstemand

Har længe lovet yngstemand et hovedpudebetræk, der matcher 'Tykke Bertram' i hans seng. Og i dag har symaskinen så snurret igen.


blå nuancer på den ene side

grønne nuancer på den anden side

Og nu symaskinen alligevel var fremme, fik jeg også lappet 5 styks cowboybukseknæ og lagt et par bukser op for manden min også... (men sådanne noget håndarbejde skriver vi ikke så meget om i BlogLand, vel? Og hvorfor egentlig ikke?).

fredag den 9. marts 2012

the last knit




Så denne fine film hos Lutter Idyl, og følte stort behov for at dele videre...

ny-indkøbte stoffer

Når nu manden min kom hjem før tid, eller hvad det nu var han gjorde.... så jeg mit snit til at tage et smut i Stof & Stil. Og se da lige hvilke lækre stoffer jeg kom hjem med:




torsdag den 8. marts 2012

'taget på sengen'

...eller?!?


Nå men jeg troede jo så måske at manden min kom hjem engang i nat - han kom så cirka et halvt døgn tidligere, nemlig her til eftermiddag.


Stor var overraskelsen og ikke mindst lettelsen! Havde jo lissom forestillet mig at jeg skulle have haft ryddet op og får vores hytte til at minde om et hjem, inden han trådte ind ad døren. Det nåede jeg jo så overhovedet ikke. Og når nu han er så fræk at komme hjem, førend jeg troede at jeg måske huskede at han sagde han ville komme, så.... ja, så kan han jo passende hjælpe med den oprydning! :)



the return of routines

Jeg tror nok at manden min kommer hjem i nat! :)


Og han er længe savnet, fordi:
  • køkken-skraldespanden trænger virkelig til at blive tømt
  • bilen er ved at løbe tør for benzin
  • der skal hentes mere medicin til yngstemand på apoteket
  • opvasken hober sig op
  • her trænger til at blive støvsuget
  • vi trænger til ordentlig hjemmelavet mad

Nåja, han er også savnet fordi:
  • yngstemand siger at jeg ikke kan finde ud af at lege med biler
  • lektierne bare glider nemmere med ham og datteren
  • jeg savner at vende dagen med ham inden sengetid
  • vi føles bare ikke som en hel familie uden ham


Så nu håber jeg altså at det ER i nat, at han kommer hjem. Synes jo også det er lidt flovt at spørge og dermed indrømme, at jeg ikke helt hørte efter, da han fortalte mig detaljeret om rejseplanerne. Desuden har jeg forlagt den seddel hvorpå han skrev hoteloplysningerne... nuvel, vi får se! :)

onsdag den 7. marts 2012

chick-lit: Prospect Park West

Ja ja ja, jeg kan også godt lide at se Sex and The City. Og denne gang faldt jeg over en bog i den absolutte chick-lit-genre, som jeg endelig har læst færdig - efter et halvt år!



Og hvorfor tog den mig så et halvt år at læse? Tjae... for det første er den på 479 sider. For det andet er jeg typen der altid har minimum 3-4 bøger i gang samtidigt. Men allervigtigst... jeg gik lidt kold i den. Sorry.


Bogen er skrevet med 4 fortællere. Og de her 4 kvinder bor altså i det samme område, men kender ikke alle 4 hinanden, kun sådan lidt på kryds og tværs. Men intriger er der nok af. Den ene har en affære med den andens mand, mens den tredie afslører den anden som tyv, den fjerde lægger an på den ene, og der er også nogen der kommer i fængsel og noget med stoffer... og ja ja.


Alle 4 hovedpersoner er mødre med små børn og tanker omkring familieliv, sex, karriere, veninder, bolig og børn.


Konklusion:
chick-lit. Need I say more?!?


Faktaboks:
Bogens titel: Prospect Park West
Forfatter: Amy Sohn
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Årstal: 2009



tirsdag den 6. marts 2012

Liebe

Min fine Give Away Gave fra Ding Dong Dynamofis arriverede i lørdags. Den fineste lille skål fra Liebe. Den skal rigtig pynte herhjemme. Og et par søde påskeæg var der også i skålen...





mandag den 5. marts 2012

helt ude af rutine...

Hold nu op hvor er det skørt! Men altså. Manden min er taget på forretningsrejse i 4-5 dage. Det sker sådan cirka 2 gange årligt - og jeg er bare ikke vant til at være 1 voksen og 2 børn. Så når det endelig sker, ja så er jeg rundtosset allerede INDEN han tager afsted...


Hold nu op Liv. Hvor svært kan det være?!?
Nuvel. Jeg tænker bare... at der er mange gode grunde til at jeg ikke skal skilles, og een af dem er bestemt, at jeg slet ikke duer som alenemor.


I dag kom jeg således 30 min for sent til at hente yngstemand i børnehaven - og det MÅ jeg ikke, for det er noget med at vi kun betaler for 30 timer og bla bla bla. Derudover havde jeg jo den sorteste samvittighed over, at arbejdspladsen havde fået børnenes tid... men (inden i alle stempler mig som dårlig mor), så viste det sig, at jeg blot ikke havde styr på klokken! Jeg kom således 30 min for tidligt - og var altså 1 time tidligere på den end jeg frygtede!




Talte med min leder i telefonen senere (fordi jeg så altså alligevel ikke havde fri endnu - eller noget) og han skreg af grin. Han kender også manden min godt nok til at vide, at VAR jeg kommet for sent til afhentning i børnehaven, havde jeg nok alligevel skullet skilles...


Åh ak og ve. Og dette var blot den allerførste af de 4-5 dage som alenemor (og nej, jeg har faktisk ikke helt styr på hvornår det lige er at manden kommer hjem).


Begge børn har haft rent tøj på i dag, har fået 3 hovedmåltider, er nu i nattøj og klar til at blive puttet. Huset roder næsten ikke og jeg har i hvert fald nået 2 af de 23 ting, jeg gerne vil nå inden i morgen...


Nuvel. Det er vel også meget godt gået, eller hvad?
Glæder mig til rutinerne i næste uge - også selvom jeg sommetider skænder på manden og skynder på børnene...


ps. har fået startet opvaskeren og smidt en gang tøjvask over! Yes! 

blogger: Anne's 'Mandagspigen'

mandagspigen.blogspot.com
Hos Anne finder jeg glade indlæg om strik, lyslygter og mange andre ting. Anne skriver også om familie, arbejde og som een af de få krea-bloggere jeg følger, har hun også nogle rigtig fede online-tips såsom hvordan man får sin blog printet til bog og meget andet... Kig forbi Anne og bliv inspireret! :)

søndag den 4. marts 2012

hurtig grydelap

Ja ja. Nu skulle det jo prøves. Det der med tykke grydelapper i 'kurveflet'. Indrømmet - det er fuld af begynderfejl og jeg løb også tør for lilla garn, så den er ikke så stor men til gengæld skæv... og den er færdig og den er tyk!




Inspiration og vejldning er hentet her:



lørdag den 3. marts 2012

forår over søen

Fredag formiddag bød på stille hygge med morfar og yngstemand; puslespil, ludo og pølsehornsbagning.


Vi kørte også en tur 'ind til byen' og stoppede spontant for at gå en lille tur i skoven ved søen - fordi det bare er så smukt i forårssolskin.


Så nu er der ro på igen ovenpå min turbo-uge. Og roen har jeg tænkt mig skal forblive længe endnu - selv midt i den halvtravle hverdag :)


God weekend til alle i BlogLand

fredag den 2. marts 2012

skema over turbo-ugen

...og nu er det så weekend. Ingen aftaler! Så der er plads til de spontane... hvis jeg har lyst, vel og mærke! ;-)



...det blev mig!

Turbo-ugen koksede i aftes. Efter kun 15 timers søvn på 90 timer, gik jeg kold midt i vi havde gæster. Nuvel, sådan måtte det jo gå!


Og her til morgen, har jeg endelig haft tid til også at kigge lidt rundt i BlogLand - og se nu der, jeg har vundet en Give-Away! Wow...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...